HAR DU GRØNNE FINGRE OG VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL FOR MENNESKER?

Så er det lige netop dig, vi søger, som deltidsgartner eller grøn-medarbejder til Grønne Kræfter!

Grønne Kræfter er en socialøkonomisk gartner- gårdmandsservice, som udover at varetage forskellige grønne- og gårdmandsopgaver, også har et stærkt socialt fokus og arbejder med borgere, som er i praktik og under beskæftigelsesafklaring. Grønne Kræfter plejer og vedligeholder gårdmiljøer og grønne arealer i København, og står for alt fra etablering af blomsterbede, beskæring af hække og buske, til renovation og håndtering af affald. Herudover er Grønne Kræfter altid åbne for nye grønne projekter som prioriterer biodiversitet og bæredygtighed.

Langt størstedelen af arbejdet vil foregå sammen med praktikanter som er I et beskæftigelsesforløb under Settlementet, så det er vigtigt at du har mod på at arbejde sammen med en mangfoldig gruppe mennesker, med forskellige levede livserfaringer, som kan have brug for støtte og tydelige instrukser for at løse opgaverne.
 

DINE OPGAVER:

  • Ukrudtsfjerning og soignering af blomsterbede og buske

  • Beskæring af beplantning og klipning af hæk og græs

  • Etablering af staudebede og plantekasser

  • Service af udendørsområder og fællesrum (affald, cykler) og sørge for at de står pænt og vedligeholdt

  • Mindre forefaldende håndværksopgaver kan forekomme

  • Bidrage til et rart og rummeligt arbejdsmiljø

DINE KVALIFIKATIONER:

  • Relevant gartnererfaring eller ”grønne fingre”

  • Erfaring med eller nysgerrighed overfor hjemmehørende arter og biodiversitet

  • God til mennesker og mod på socialøkonomisk arbejde

  • Anden håndværker erfaring eller snilde et plus, men ikke et krav

OM STILLINGEN:

  • Arbejdssted: Grønne Kræfter har kontor i Saxogade nr. 85, men vi har opgaver på Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg

  • Omfang: Deltid 7-11 timer (med mulighed for flere timer)

  • Opstart: April 2026

Send en mail med CV og ansøgning til Jens, leder af Grønne Kræfter, på jens.b.madsen@settlementet.dk eller ring på 25 10 49 11 ved spørgsmål.

Ansøgningsfrist torsdag den 12. marts.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Afløser/deltidsmedarbejder til Saxo Cykler
– med lyst til at arbejde med mennesker

Saxo Cykler er en socialøkonomisk cykelbutik i Saxogade på Vesterbro. Ud over salg og reparationer af cykler har vi et stærkt fokus på beskæftigelse, hvor borgere er i praktik og afklaring som en del af vores hverdag i butikken.

DINE OPGAVER

  • Kundebetjening, salg, og lettere cykelopgaver

  • Daglig støtte og samarbejde med borgere i praktik

  • Skabe struktur, tryghed og gode arbejdsdage i butikken

  • Bidrage til et inkluderende og rummeligt arbejdsmiljø

 

VI FORESTILLER OS, AT DU…

  • Er serviceminded, rolig og god til mennesker

  • Har lyst til at arbejde med borgere, som er på vej tilbage i job eller uddannelse

  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel

  • Gerne har erfaring fra butik, værksted, socialt arbejde eller lignende – men det er ikke et krav

 

Arbejdssted: Saxo Cykler, Saxogade 81– København V

Omfang: Afløser / deltid – fleksible timer. Vi håber at finde en kandidat der kan starte med at være afløser i uge 6.

Opstart: Hurtigst muligt, gerne uge 5.

Kontakt / ansøgning: Send ansøgning til butiksleder Peter på peter.t.laustsen@settlementet.dk eller ring på 22 27 11 38 ved spørgsmål.

Bliv en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor cykler og mennesker er lige vigtige 🚲💚